GPS tracking powered by InstaMapper.com

fredag, januar 04, 2008

Hjemvendt

OK OK.. Så godt nytår til Jer også.
Vi er kommet godt hjem og havde en rigtig god tur. Det kan være der kommer noget om turen senere, men da vi praktisk talt ikke har internet hjemme (100 kbps/11kbps), bliver der ikke surfet meget fra snehelvedevejen. Apropos sne: her er ingen sne. Siden de voldsomme regnskyl vi havde inden vi tog afsted er der ikke faldet sne. Så ingen sne at skovle og ingen glatte veje. At det er muligt i januar måned :-)...
Glæden er jo sikkert kort, da kong vinter sikkert tager voldsomt hævn indenfor den nærmeste fremtid.
Ha en fin helg (som nogle siger på norsk).
Ciao

søndag, december 09, 2007

Koncert

Hej,
Var på en god koncert i slutningen af oktober med en engelsk musiker, Tom McRae. Jeg kendte ham ikke inden, og selvom jeg havde lånt et par CD'er fra en kollega, havde jeg ikke fået dem hørt. Musikken er følsom og melankolsk, og koncerten var rigtig god. Han har spillet på Vega i København tidligere, så hvis I hører om en koncert med ham er det værd at gå.
Nå men egentlig var det mere fordi jeg tog et par billeder som jeg ville vise på bloggen.




(Brazil: T minus 8 days...)

tirsdag, december 04, 2007

Togt til Grønland

I oktober var jeg på et togt med vores forskningsskib R/V Jan Mayen til østkysten af Grønland. Vi begyndte i Tromsø og sejlede stik vest, tæt forbi øen Jan Mayen, til Scoresbysund. Det er verdens største fjord, og har (ét sted) en dybde på over 3 km. Lidt vildt, synes jeg.
På vej over havde vi hæderligt vejr, bortset fra til sidst, hvor vi fik rigtig hårdt vejr. Spørg ikke om jeg var søsyg!

Selve togtet gik som et sådan nu går; der var stor opmærksomhed på isens bevægelse og vi fik bare et par dage i fjorden inden vi måtte sejle ud. Derefter lukkede isen indsejlingen til fjorden.
Derefter sejlede vi langs isen nordpå mod Svalbard. Det var egentlig meningen at vi skulle skyde sæl, men da der var så meget is, var der alt for dybt langs iskanten (som gik helt ud mod 200 km fra land) og dette blev så ikke muligt. Vi endte i Longyearbyen på Svalbard, hvorfra vi fløj tilbage til Tromsø.

Her er nogle fotos fra turen.

Det første er taget af Henrik Schurmann, en dansk fotograf, der var med på togtet. Resten er taget af mig.

R/V Jan Mayen mellem isfjelde i Scoresbysund. (Foto og copyright: Henrik Schurmann)


Egne fotos:
Farvel til Norge. Sommarøy i måneskin.

I isen er der helt roligt, strålende solskin - og forba... koldt.

Dramatisk vejr i mundingen af Scoresbysundfjorden.

Omgivet af is.

Fantastiske isformationer.

Kold morgen

Forlader Scoresbysund

Solnedgang i Nordatlanten

Fare for overisning!

Besætningen arbejder med trawlet.

Hovedgaden i Longyearbyen på Svalbard.

mandag, december 03, 2007

Blue december? !

Næsten 5 måneder siden jeg skrev sidst. Har ikke haft så meget tid eller lyst til at skrive.

Det er igen blevet mørkt i Tromsø. Der er vel egentligt bare lyst (eller hvad man kalder det) fra kl 9.30 til 14. I øjeblikket er det nu ikke så slemt; der ligger et fint snelag overalt heroppe som giver lidt ekstra lys. Og så har vi ca. 5 graders frost, hvilket gør luften klar og frisk.

Så til slut på dette korte blog-indslag kan jeg ønske jer, der følger med her en fin december og glædelig jul. Vi har bestilt flybilletter til Brasilien og prøver at lade energireserverne op på østkysten af Brasilien hen over julen.

fredag, juli 13, 2007

Hvad vi mænd ikke vidste vi manglede...eller vidste at vi ikke manglede?

Her er et eksempel på. hvordan en fremadstormende ung politiker laver et lethalt benspænd for sig selv.

http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=150944

Velfortjent..

torsdag, juli 12, 2007

Padova slut

Orv, det er lang tid siden jeg sidst har skrevet. Jeg kan se på min "besøgstæller" at af de 75 der har set min blog (siden den blev installeret) kommer de 42 fra DK, 21 fra Norge, 12 fra Italien og 1 fra henholdsvis USA og Chile. Alle fra Italien er mig selv. Nogle fra Norge er også mig selv (gennem VPN), men de andre må være fra folk som følger lidt med. Når folk er interesserede (lidt?), burde jeg også skrive.

I morgen, fredag, skal jeg hjem hernede fra (mere herop senere). Opholdet har været udbytterigt, omend vi ikke helt har nået det vi gerne ville. Så jeg må arbejde lidt videre i Tromsø, når jeg kommer tilbage.
Folk hernede har været søde og jeg har lært en del. Og har fundet ud af, at selvom molekylær biologi er en udfordring (for mig), er det er godt værktøj til at besvare nogle af de spørgsmål jeg stiller i mit projekt.

Efter Sandra var på besøg hernede har jeg haft besøg af, først mine forældre, og i den sidste uge, af Jacob. Det var rigtig hyggeligt at få lidt besøg omend de nok skulle være kommet lidt tidligere. Dels var det en anelse køligere og så havde jeg også haft lidt mere tid.

Med Helle og Torben var vi en del rundt i Veneto og så blandt andet Monsélice og Este, to flotte middelalderbyer. De var utrolig flotte og et fint eksempel på bystaterne som var så udbredt i Italien siden den tidlige middelalder.

Mens jeg skulle arbejde tog H&T til Venedig, rundt i Padova og ned af Brenta-kanalen. På trods af heden tror jeg at de var ret overvældede af hvor fint der er hernede.

En dag tog vi til Verona og gik i Arena. Det er operaen i Verona, og er verdensberømt og er vistnok også verdens største opera. Vi så Aida. Man kommer kl 21 og mens det bliver mørkt begynder operaen. Og det var utrolig flot med en masse mennesker på scenen, samt en imponerende sceneudsmykning. Kan klart anbefales.

Man kan få meget billige billetter (10€) i udkanten og øverst på tilskuerrækkerne. Selvom udsynet derfra sikkert er forholdsvis begrænset vil det være en fin måde at tilbringe aftenen på.



Så var Jacob her og det var hyggeligt. Jacob holdt 1 uges ferie inden han starter i et årsvikariat i august. Der blev slappet af og selvom vi stak hovedet ind i et par kirker i Padova, var det ikke det vilde kulturpres i den uge Jacob var her. Fik dog vist lidt af Padovas natteliv frem :-)

I morgen flyver jeg til Berlin, hvor jeg møder Sandra, som kommer fra Tromsø (efter en nattevagt...). Så kan vi køre med Werner, Sandra morbror, til Schmeckwitz, hvor vi skal fejre hans 50 års fødselsdag om lørdagen. Søndag bliver hygge i familiens skød og have, og mandag smutter vi til DK. Jeg har ikke været i DK siden sidste sommer (correct me if I am wrong), udover en mellemlanding på vej til Padova.
Her bliver vi i nogle uger og holder årets sommerferie her. Planerne ligger ikke helt klar endnu.

Ok det er vist en ok update. Nu er der ferie og derfor kan det vare lidt igen inden næste blog-post kommer.
Ha´ det

fredag, maj 25, 2007

Weekend

Fik afsluttet ugen og er nu klar til en lille pinsetur til Berlin og til Sandras forældre.

Status på mit arbejde hernede er, at jeg har oparbejdet DNA fra mine organismer (en fiskeart og en vandloppeart). Så har jeg klippet dette DNA i en masse stykker og sat det ind i et lille DNA molekyle (cirkulært) fra en bakterie. Det har jeg så sendt ind i en masse bakterier og 'snydt' dem til at lave en masse kopier af dette lille stykke DNA. Det hedder at klone.
Bakterierne med mine kloner (ikke at forveksle med Strids kloner) fik derefter lov til at hygge sig på en varm geléplade med en masse næring og en lille smule antibiotika (det var jo kun en fest for mine kloner - og de kan altså godt tåle en lille smule antibiotika!) til næste morgen.
Næste morgen tog jeg dem så ud af saunaen og satte dem ind i et kølerum. I kulden blev nogle af dem tydeligt blå og kunne let kendes fra de andre, der var tydeligt hvide og som var dem jeg skulle bruge i næste trin.
Her tog jeg alle de hvide gav dem et varme chok, så de gik i stykker. Så blev de frosset ned og var klar til det jeg har lavet hele denne uge.
Nemlig at klippe dét lille stykke DNA ud af bakterierne igen. Husk at dette jo var en kopi af et stykke af DNA'et fra mine fisk og vandlopper. Og dette stykke DNA er jo det jeg gerne vil finde igen senere.
Status her fredag er at jeg nu har klippet stykket ud af alle de forskellige kloner jeg havde. Så har jeg set om de forskellige kloner har blandet sig med hinanden, for det må de ikke.

Næste skridt er at se præcis hvordan de enkelte stykker DNA ser ud. Her sendes de gennem en maskine der bestemmer sekvensen, dvs. den præcise sammensætning af baser i molekylet. Det ligger for mig nu, og jeg har sendt en del af prøven til et laboratorie, som laver en lille test på nogle af de mange (hundrede) prøver jeg har. Hvis det ser godt ud, sender jeg resten ind.

Herefter kan den egentlige udvælgelse af de genetiske markører begynde. Det kommer til at foregå med computer og en række programmer som hjælper med at finde de bestemte mønstre man leder efter. Herom mere senere.
Det var vist den 'populærvidenskabelige' forklaring!

For dem der endnu hænger på, kan det nævnes at det har været fantastisk vejr HVER dag siden jeg kom. Der har vel været halvanden dag med regn, hvilket var rigtig dejligt. Pigerne i laboratoriet (der er kun piger - udover selvfølgelig alle professorerne som er mænd!) brokker sig nu over at det er for varmt. Hvilket det også er. Ikke bare varmt, men fugtigt varmt. Pyha. Sandra glæder sig til at komme herned, men jeg tror at hun får lidt af et varmechok (som mine kloner?).

Så søndag er det off-to-Berlin, hvilket jeg glæder mig til. Er vild med den by og kunne godt snuppe nogle måneder der også. Men Sandra gider vist ikke arbejde i Tyskland (noget med dårlige arbejdsbetingelser og ussel løn og lange vagter og noget...). Så det må vist vente lidt. Men et par dage kan vi vel få. Søndag mødes jeg med Ulrik inden Sandra kommer. Torsdag tror jeg at vi mødes med Sandra gamle veninde Katja, som lige er fyldt 30 (så hun er ikke gammel i den forstand...).
Fredag flyver vi så herned (til Padova) og leger turister i Veneto i 10 dage. Vi skal besøge Venedig, Vicenza, Bologne og Verona. Eller nogle af dem... Drikke en masse vin, spise en masse god italiensk mad og nyde godt vejr, hinanden og den første 'rigtige' ferie i lang tid.

Ciao